 |
|---|
"MYANMAR"
Yangon
Kl. 18 ankom vi fra Chiang Mai til Yangon, begge trætte satte vi os ind en taxa. Turen fra lufthavn til vores hostel tog en 1 time, da vi ankom til vores hostel (21 hostel) blev vi taget imod, som var det et 5 stjernet hotel. Vores tasker blev hentet fra taxaen og båret hele vejen op til vores værelse, dette var noget vi begge blev utrolig overrasket over. Efter vi blev indlogeret på vores værelse som kun var 4m², tog vi ud for at få aftensmad, burmesisk mad. Vi gik ned til hovedvejen, som vi havde fået fortalt af vores hostel vært, skulle være et godt sted at få burmesisk mad. Burmesisk mad har rødder fra Kina, thailand, Indien og Laos. Efter maden traskede vi hjem af og gik i seng, så vi var klar til næste dag.
Næste dag havde vi besluttede os for at tage hen og se Myanmars største pagode, Shwedagon Pagoden. Men den første ting vi skulle, var at booke vores tog billet til Bagan. Vi fandt forudbestillingsskrankerne som lå lidt væk fra tog stationen, og her var så godt som ingen mennesker. 3 lokale var hvad vi så, så kø var der ingen af, og tog billetten blev hurtigt booket. Efter dette tog vi en taxa til Shwedagon Pagoden, som er den største i landet og måler 105 meter frafundamentet til toppen. Det er ikke tilladt at have nogen form for fodbeklædning på, ikke engang sokker er tilladt når man skal besøge templer i Myanmar. Vi gik derfor rundt barfodet i ca. 1 time før vi besluttede at tage videre til det næste stop, som var nationalmuseet. På vejen der hen faldt vi over en arkade og eftersom vi havde prøvet at spille i sådan en i samtlige lande vi havde besøgt, skulle Myanmar selvfølgelig ikke være en undtagelse. Efter lidt sjov meldte sulten sig. VI gik derfor mod en restaurant ved navn Myanmar food som er anbefalet i Lonely Planet for at få mere traditionel Burmesisk mad. Vi fik her serveret 7 små retter mad som man deler, inklusiv en stor forret som var gratis.
Efter maden gik vi mod nationalmuseet, men til vores store skuffelse var det lukket på grund af en national helligdag vi ikke vidste noget om. Vi gik derefter videre mod vores hostel og tog det lokale bumletog et par kilometer af vejen for 50 øre pr mand. Om aftenen havde vi lavet en aftale med nogle stykker fra en Facebook gruppe om at mødes på en bar i chinatown. Her sad vi og hyggede os i flere timer til baren lukkede kl. 12. Vi var 7 personer som ikke var helt klar på at tage hjem og sove, og efter lidt tid fik vi en taxa til en Club som hedder Pioneer. Her mødte os et syn som vi ikke havde regnet med, den nemmeste måde at beskrive det på må være et stort rave party, ligesom man kender det fra Europa. Her festede vi med de lokale i flere timer, og det var virkeligt fedt at opleve et land man har så mange fordomme om, overraske en fuldstændigt.
Efter en lang nat i byen foregår dagen efter også ligesom hjemme i Europa. Vi kom derfor først op over middag, men vi havde også kun solnedgangen over havnen som vi ville se denne dag. Det var travlt ved havnen, små både blev læsset med lokale som skulle over på den anden side af floden efter en dag på arbejde, og 5 både afgik hvert minut herfra. Vi stod og betragtede travlheden og solnedgangen i lidt tid, indtil vi lagde mærke til at lokale mænd løb med ris sække fra en større båd og 150 meter op til en lastbil lige bag os. Dette skulle Thomas selvfølgelig prøve og han forsvandt derfor ind i skibets lastrum. 2 minutter efter kom han op med en 50 kg ris sæk på skuldrene til stor fornøjelse for alle andre som også slæbte. Efter ris sækken var afleveret gik vi lidt videre hen af havnen og tilbage mod vores hostel.
Bagan
Dagen efter skulle vi med toget på dens 16 timers lange tur til Bagan. VI havde her snakket med en anden dansker fra samme Facebook gruppe som nævnt før, om at mødes på toget. Til vores overraskelse var kupeerne ikke forbundet og vi kom i kupe med et pensioneret ægtepar fra England. Det ældre par var rigtigt hyggelige, og de brugte nu deres pensions tid på at rejse rundt med alle deres ejendele for at opleve verden. Vi fik en god snak med dem før vi alle lagde os til at sove da natten kom. Søvn fik vi desværre ikke meget af da vores ”seng” var utroligt ubehagelig og om natten blev der meget koldt selvom vi prøvede at holde os varme sammen. Men vi ankom sikkert til Bagan den følgende dag, efter at være passeret hundrede vis af børn som vinkede langs skinnerne for at få kastet slik ud til sig.
Lige da vi stod af toget mødte vi Freja som kom ud fra 2 klasse hvor hun havde siddet med de lokale hele natten, da 1 klasse havde været udsolgt. Freja havde mødt en canadier ved navn Andy i samme kupe. Vi besluttede alle 4 at tage hen til det guesthouse som vi (Maria&Thomas) havde booket i håb om at de havde plads til Freja og Andy. Det havde de heldigvis, og efter vi alle havde indlogeret os, besluttede vi at mødes kl. 2 efter et par timers lur. Vores Guesthouse havde el scootere som man kunne leje for 55 kr. om dagen, og vi lejede derfor straks 2 stk. så vi kunne komme ud og se på templer. Det resterende af dagen gik med at udforske små templer i området, og før solnedgang tog vi mod et tempel som vi havde fået fortalt man kunne komme op på, og se en flot solnedgang.
Vores første solnedgang i Bagan overgik alle vores forventninger, solen skabte flotte orange farver på de hundrede vis af murstens templer vi kunne se, og templerne kastede lange skygger bag sig som solen forsvandt ned bag horisonten. Meget tilfredse over vores første halve dag ved Bagans templer, tog vi hjem af. Dog skulle skæbnen at den ene scooter var gået så godt som tør for strøm. Vi holdte derfor ind ved en lille restaurant hvor vi fik aftensmad og fik ringede efter vores guesthouse så de kunne komme og hente os/scooteren, som vi havde fået fortalt vi skulle gøre i tilfælde af fladt batteri. Vi fik derfor en tur på ladet af en varevogn sammen med et par scooters, og et godt grin hertil.
Vi havde aftalt af mødes kl. 4.30 dagen efter for at komme hen til et tempel hvor solopgangen skulle være helt fantastisk fra. Efter 30-40 minutters kørsel i kulden kom vi frem, kun for at se, at toppen af templet var klisteret til af kineser med kæmpe kameraer, og endnu større linser. Heldigvis var templet i flere ”lag” og vi fik den bedste plads på næst øverste plateau, kort før de næste busser rullede ind og der blev fyldt omkring os. Her ventede vi 1 time hvorefter de store luftballoner blev sendt op længere ude i terrænet, 10 minutter før solen begyndte at kigge frem. Igen, helt fantastisk syn mødte os. Store balloner og fantastiske farver på himlen, ligeledes kom hundrede vis af templer kom frem fra mørket efter solen begyndte at oplyse dem. Efter vi have nydt solopgangen, tog vi tilbage til vores guesthouse for at få vores morgenmad og et par timers søvn mere.
Vi mødtes igen kl. 1, noget mere friske end sidst, og drog ud for at undersøge flere templer. Denne dag havde vi haft lidt mere tid til at lægge en slagplan, for det enorme område med 2200 templer. Vi fik set nogle utroligt flotte og store templer, og vi kom også på afveje et par gange, men det betød bare at vi fik set nogle mere misvedlige holdte templer som bestemt også havde deres charme.
Denne aften fandt vi endnu et tempel at se solnedgangen fra, men der var blevet ret overskyet og vi valgte derfor at gå før solen var gået helt ned. Vi havde fundet ud af at der blev afholdt en festival i november måned i området nær Bagan. Det skulle vi selvfølgelig ned og kigge på. På trods af hvor mange turister vi så om dagen i området, var der ikke andre end os til denne begivenhed. Vi fik noget af spise sammen med de lokale, og gik derefter rundt i et par timer og kiggede på marked, tivoli og teater forestilling. Vi sluttede dagen af med en Pina Colada, da vi om dagen havde hørt ”Pina Colada” sangen mens vi kørte rundt på vores scooter i fremragende humør. Ikke alt for sent tog vi hjem i seng da vi alle var enige om at vi skulle se endnu en solopgang mens vi var i Bagan.
Vores sidste morgen/nat stod vi op til endnu en solopgang. Denne gang valgte vi mindre turistet tempel som også lå tættere på hvor luftballonerne lettede fra. Igen, et fantastisk syn, denne gang var ballonerne noget tættere på, og lige på de rigtige tidspunkter kunne en enkelt ballon blokere for solen og give et fantastisk syn. Igen tog vi hjem til vores guesthouse efter solopgangen for at få noget morgenmad og et par timers søvn.
Denne dag brugte vi på at se de sidste berømte og store templer i området, og da klokken nærmere sig solnedgang kørte vi ind til et udkigspunkt som vi havde fået anbefalet. Vi snakkede med en lokal sælger ved templet, som nævnte at der plejede at komme en bus eller 2 med turister til dette tempel, men 200 meter væk var det et andet tempel hvor der sjældent var mennesker. Vi besluttede at tage videre til det tempel han anbefalede, og det viste sig at være mindst lige så godt som udkigspunkt. Ikke nok med det, så kom der ikke andre mennesker og vi kunne sidde os 4 sammen og nyde vores sidste solnedgang i Bagan, dette tempel valgte vi at opkalde efter vores gruppe ”lazy sqaud”
Kalaw og Inle lake
Efter Bagan tog vi alle 4 en bus videre til en lille by ved navn Kalaw. Kalaw i sig selv er ikke noget at skrive om, men fra denne by går der nogle meget populære treks på 60-70km til Inle lake. Dette var også grunden til vi kom hertil. Ved ankomst havde vi ikke bestilt overnatning, men vi havde hørt om et par steder. Efter lidt research fik vi en seng for kun 40 kr. pr mand i et 4 personers værelse på et guesthouse som også kunne arrangere trek til Inle lake. Efter bagagen var smidt ind på værelset gik vi ned for at høre om dette 3 dage 2 nætters trek til Inle lake. Den guide som vi snakkede med havde gået denne rute i 23 år og kendte derfor alle de gode steder. Han ville også tage og lidt væk fra den mest brugte rute så vi rigtigt kunne komme ud og se livet i landsbyerne. Vi takkede efter 15 minutter ja til dette 3 dages trek med overnatning og fuld forplejning for kun 275 kr. pr næse, og undrede os igen over at nogle mennesker mente Myanmar var et dyrt land at rejse i.
Vi mødtes næste morgen kl. 8 uden for vores guesthouse klar til dagens 22 kilometer i bjergene. Vi var 10 turister og 2 guider til vores trek. Vores guide var virkelig informativ og det tog os ca. 1 time at komme den første kilometer fordi han gerne vil forklare os om alle de forskellige blomster planter og dyr vi så. Da vi endelig kom væk fra byens mange urtehaver begyndte vi med et par store stigninger i meget kuperet terræn og vores trek var for alvor i gang. Det meste af dagen foregik selvfølgelig med at gå, for det meste gik vi blandt te marker, og til middag holdte vi ind ved en familie som havde deres egne marker på skråningerne. Her tilberedte vores guider middagsmaden, og vi fik selvfølgelig alt den te vi kunne drikke hertil. Efter maden foresat vi videre igennem bjergene. Efter et par timer skiftede te markerne over til rismarker, og man kunne se at risen var fuldt udvokset og flere steder allerede høstet. Før solnedgangen ankom vi trætte til en lille landsby med 30-40 små huse, hvor vi skulle tilbringe natten. Bad skulle vi have, men her foregår det med en stor spand og en lille beholder, og man skovler så det kolde vand ud over en selv. Aftenen gik med at spise, og efter maden fik vi en øl og en snak med de resterende personer i vores gruppe.
På vores sidste trekking dag skulle vi ”kun” gå 18 kilometer, men det skulle overstås før middag. Heldigvis var der ikke flere bjerge og turen gik kun ned af det meste af dagen. VI kom ikke forbi nogle marken denne dag, men vi kom ud i et landskab med rød jord og store kampesten overalt. Et meget underligt og goldt sted som også var spændende at se. Vi klarede os alle igennem dagen og efter middag skulle vi kun gå ned i en båd som herefter fragtede os til Nyaung Shwe som er hoved byen til Inle lake.
Vi sagde farvel til vores guide og de fleste fra vores trekking gruppe, og gik ud for at finde et hostel/hotel hvor vi 4 kunne overnatte. Efter vi havde fundet et hotel blev vi enige om at tage en lur og mødes til aftensmaden. Her var vi også meget enige om at menuen i aften stod på alt andet end ris eller nudler. Heldigvis er Nyaung Shwe en lidt mere turistet by og her findes flere restauranter med international mad. Efter en kort, men virkelig lækker aftensmad bestående af burger, gik vi alle tidligt i seng igen.
På vores første dag i Nyaung Shwe sov vi så længe vi kunne, herefter besluttede vi at leje en cykel hver og tage ud for at se lidt i området. Freja havde det ikke så godt så hun valgte at blive hjemme på hotellet for derefter at tage en natbus kl 18 tilbage til Yangon hvor hun skulle med et fly 2 dage efter. Vi sagde derfor alle 3 farvel til Freja før vi cyklede ud for at kigge på nogle templer i området. Vores første stop var et munkekloster bygget i teak træ for flere hundrede år siden. Tæt ved dette lå et unikt tempel med hundrede vis af små buddah statuer der stod inde i hver deres lille hulrum i væggene. Efter dette cyklede vi mod nogle grotter som lå et par kilometer væk, også her var grotterne brugt som tempel helt tilbage fra gammel tid. Vi udforskede grotterne med vores medbragte lygter i 20 minutter før vi havde nået samtlige ender. Buddaherne som var i grotten var alle nogle der var blevet opstillet efter en donation til templet, og man kunne se at folk fra Spanien, Sverige og andre lande havde doneret til dette tempel.
Ved Nyaung Shwe ligger en af Myanmars eneste vingårde, Red Mountain Estate. Vi havde læst at solnedgangen fra denne vingård skulle være en af de bedste i området, og så var det jo kun et plus at kunne smage vin fra Myanmar samtidig. Udsigten til solnedgangen var som lovet, virkelig god, men den kunne jo selvfølgelig ikke måle sig med Bagan på nogen måde. Vinen var også som lovet, ikke noget særligt. Men efter vi ikke havde drukket nogen form for vin i over 1 måned, syntes vi det var ganske hæderligt og det stillede vores lyst efter vi havde prøvet deres 4 glas tasting menu. Nu var der ikke mere sol og vi skulle hjem af på vores cykler som ikke havde noget lys. Heldigvis havde vi vores pandelamper med og vi kunne nogenlunde undgå hullerne i vejene og scooterne som kom susene forbi også uden lys. Om aftenen stødte vi på 2 fra vores trek som havde tænkt sig at se solopgangen fra en båd ude på Inle lake. De spurte om vi ville dele en båd med dem da der kunne være 5 i den, og det takkede vi ja til. Igen skulle vi så tidligt i seng for at kunne komme op næste morgen.
Dagen efter mødtes vi kl. 5 og vi blev hentet af vores guide/ham der skulle sejle vores båd. Vi fik set en flot solopgang og der var allerede mange fiskere ude på søen som fiskede på en måde kun brugt på denne sø. Det foregår ved at det ene ben bliver brudt til at styre en åre med, den anden står de på og holder balancen, og de kan derfor bruge 2 hænder til at sætte et endnu større net ud end hvad ellers var muligt. Efter solen var stået op stoppede vi ind ved et væveri hvor de selv lavede alt, lige fra at udvinde tråden fra lotus blomster, til at spinde den og væve tæpper, tøj og andre ting af tråden. Virkeligt interessant at se hvordan det foregik, selvom det var en af disse ”turist fælder” hvor man blev ført ind i deres butik efterfølgende var det bestemt et besøg værd.
Efterfølgende blev vi sejlet til et marked hvor vi fik lidt morgen mad, hvorefter vi gik rundt og kiggede på de lokale i færd med at handle ind. Vi blev så sejlet til en cigar/cigaret forretning hvor de lavede deres egne cigar og cigaretter imens vi kunne se på. Her fik vi forklarede hele processen og hvordan de også kunne få forskellige smag som honning, mynte, kirsebær og anis ind i cigaretterne. Der var frie smagsprøver på deres cigaretter, og vi nåede at blive helt svimle før vi fik insisterede nok på at vi ikke behøvede flere prøver. Vi valgte at købe nogle cigar med rørsukker, som vi vil gemme til nytår når Morten og Lene kommer og besøger os på Filippinerne.
Herefter så vi en pagode som havde 4 guld statuer inde i midten. På disse statuer kunne man klistre bladguld på, og igennem årene er disse statuer ikke til kende mere, men bare blevet til 4 store 100 kg’s guld klumper. Dermed sagt de betyder virkeligt meget for hele området, og bliver betragtet som noget af det helligste ved Inle lake. Efter pagoden blev vi sejlet til et stort kloster kendt som jumping cat monestary. Her havde man engang katte til at lave kunster, men nu var det ikke noget særligt over stedet andet end det var ret stort. Vi var tilbage lidt over middag og resten af dagen brugte vi på at hænge lidt ud bare os 3 før vi næste dag skulle videre til Mandalay
Anden dagen var alle trætte kl. 5.30 da vi skulle op, men morgenmaden og de næste 24 km ventede. Igen foregik turen i bjergene, men te og ris var nu skiftet ud med chilimarker så langt øjet rakte. Også chili frugterne var klar til at blive høstet, og når vi kom igennem landsbyer lå alle de plukkede chilier til tørring på store presenninger overalt hvor der var fladt. Efter vi havde gået et par timer kom vi forbi en skole hvor børnene rendte og legede ude foran før dagen skulle til at begynde. Efter 10 minutter kom de 3 lære som underviste de 6 klasser, og børnene stillede straks op på snorlige rækker. Her stod de i 5 minutter og sang deres nationalsang før de rendte ind i deres respektive klasse. Inde i klassen fortsatte sangen og efter lidt tid traskede vi videre, men vi fik fortalt de har morgen sang hver morgen i en halv time.
Efter middagsmaden blev vi tilbudt at prøve deres ”betel nut” som er et blad der fyldes med kalk væske, tobak, lidt smag og noget nød. Dette tygger størstedelen af befolkningen på hele tiden og det gør en lidt høj samtidig med at alt ens mundvæske bliver rød. Og ja så ødelægger det tænderne, så næsten alle i Myanmar har grimme tænder.
Men prøves skulle det da så Thomas og Andy tog en pakke hver og begyndte at tykke. Efter at være kæmpet igennem den første trang til at kaste op på grund af smagen, blev deres mundvand hurtigt rød, men efter få minutter kunne de ikke mere og det hele blev spyttet ud. På vores videre gå tur kom vi ud og gå på togskinner i et par kilometer, toget nåede også at komme forbi og imens stod vi i til siden og betragtede det. Sidst på dagen kom vi igen forbi rismarker som var i færd med at blive høstet, og efter vores guide havde snakket lidt med folkene i marken, fik vi fortalt at vi var velkommen til at prøve at høste ris. Vi gik derfor ned til dem og lavede et par bundter ris til stor fornøjelse for de lokale i marken. Denne aften skulle vi sove i en lidt større by, men stadig lige så primitivt.
Thomas havde det ikke særlig godt eftersom han havde fået lidt solstik og feber, og kort efter aftensmaden gik han i seng. Der gik heller ikke lang tid før Maria kom og sluttede sig til ham godt udmattet efter 24 kilometers gang.
Mandalay
Efter busturen fra Inle lake blev vi sat af godt uden for byen ved langdistance bus stationen. Herfra kunne vi kun få taxa ind til byen for 10 kr. pr næse. Dette besluttede vi hurtigt var for dyrt for en 15 minutters tur (ja man bliver en nærig røv). Vi gik derfor lidt tid ud til hoved vejen hvor vi pejlede en af den vans som de lokale kørte med. Her fik vi en tur ind til byen for kun 2.5 kr. og en meget bedre oplevelse, så det var vi virkelig tilfredse med. Inde i byen fandt vi et 3 personers værelse som var rigtigt godt med aircon og en god morgenmad. Vi brugte resten af dagen på at gå lidt rundt i området, og for at finde et sted til aftensmad.
Næste dag havde vi besluttet os for at se det royale palads og Mandalay hill. Det royale palads område er enormt stort, skulle man gå hele vejen rundt skal man gå næsten 10 km.
Vi boede selvfølgelig lige modsat hvor den eneste turist indgang fandtes. Vi havde heldigvis god tid, og vi besluttede at gå de 5 km der måtte være. Det store palads var virkeligt flot, og hoved bygningerne bliver ikke brugt mere til bolig, men er lavet til museum. Dog bor der stadig folk indenfor slots muren og her er det ikke tilladt at gå rundt. Efter vi havde set det store palads gik vi videre til 4 forskellige templer og pagoder som også skulle være værd at se. Det mest nævneværdige må være et tempel som er lavet i træ, og hvor samtlige overflader var udskåret i flotte mønstre.
Man kan kun gætte på hvor mange hundrede års arbejdstimer der er brugt på alle disse udskæringer. Efter templerne gik turen til Mandalay hill. Vi talte 970 trappetrin til toppen, og det tog da også det meste af en halv time for os at komme til toppen. Her gik vi lidt rundt, og en halv times tid før solnedgangen satte vi os ved en god plads hvorfra vi kunne se solnedgangen. Solen gik ned over Mandalay, og efter skulle vi ned af bakken. Efter vi havde forhørt os om priserne for at komme hjem til hotellet, besluttede vi os for, at nu når vi allerede havde gået 20 km denne dag, kunne vi lige så godt gå de 25 km og spare lidt penge. Resten af aftenen hyggede vi os på hotellet med en film.
Sidste dag i Mandalay, og sidste dag med Andy, lejede vi 2 scooter og tog ud på egen hånd. Første stop var et jade marked. Her kunne vi se hvordan de skar store sten fra stenbrud op til mindre stykker, for til sidst at lave dem til smykker og pyntegenstande. Efter jade markedet gik turen til Mahamuni Pagoden, som huser den mest kendte Buddha i hele Myanmar. Her putter folk også små stykker af bladguld på Buddhaen, som nu er blevet belagt med et 20-30cm tykt lag af guld i hele bunden (2 meter omkreds). Uden for Mahamuni Pagoden, findes mange butikker som selv skærer Buddhaer ud af marmor og andre sten typer. Kun en person i hver butik har lov til at skære ansigtet ud, og der står derfor flere Buddhaer uden ansigt i området.
Efter dette tog vi hen til U Bein broen som menes at være den ældste og længste teak træs bro i verden (bygget i 1850 og måler 1.2km). Her så vi solen gå ned bag broen før vi satte næsen hjem af. Om aftenen holdte vi en afskedsfest på vores værelse, da vi skulle tidligt op næste morgen for at komme til Naypyidaw, og Andy skulle med en bus til Pyin Oo Lwin.
Naypyidaw
Efter en tidlig togtur fra kl. 6 om morgenen til kl. 12 middag ankom vi til Myanmars største togstation i Naypyidaw. Naypyidaw er Myanmars hovedstad, men ingen gider bo i byen der blev bygget under militærstyret, og den er derfor næsten en spøgelses by. Dette vidste vi godt og syntes det kunne være spændende at se en spøgelses hovedstad. Vi startede med at bestille billetter videre til Yangon kl. 20 samme aften. Herefter gik vi hen for at få noget middagsmad, og vi mødte en chauffør der kunne give os en rundtur på 4-5 timer i byen til en fornuftig pris. Efter maden satte vi os ind i bilen som var en flot ny Toyota. Vores første stop var byens mest berømte Pagode som var landets andenstørste, kun overgået af Shwedagon Pagoden i Yangon med 30 cm. På denne enorme plads som måler 200x200 meter kunne vi kun se 5 andre mennesker. Vi kunne derfor få nogle utroligt fede billeder hvor man virkeligt fornemmer størrelsen af Pagoden hvilket ikke var muligt i Yangon. Denne Pagode kunne man også komme ind i, og her fandtes en af Buddhas tænder, samt virkelig flotte marmor udskæringer der forklarede Buddhas liv.
Efter Pagoden kørte vi mod parlamentet. Her kom vi ud på en 10 spors motor vej (10 spor i hver retning), og vi spurgte vores chauffør om han ikke kunne holde ind. Vi gik derefter ud midt på vejen for at få taget nogle selfies. Er det ikke farligt tænker i nu, men som sagt er Naypyidaw en spøgelses by, og først efter 2 minutter kom den første bil til syne, og vi gik roligt ud til siden igen. Vi blev herefter kørt hen til et shopping center og et udendørs marked, hvor vi brugte lidt tid på at kigge os omkring. Efter shopping, kom vi forbi nogle store flotte offentlige bygninger, som vi desværre ikke kunne komme ind og se. Vores sidste stop var endnu et tempel, nu på en bakketop hvorfra vi også kunne se solen gå ned. I dette tempel fandtes en 20 meter høj stående marmor Buddha som var virkelig imponerende. VI blev herefter kørt tilbage til tog stationen, hvor vi kunne nå at få noget aftensmad før vi skulle med vores tog en times tid senere.
Vi ankom til Yangon kl. 4 næste morgen, og de næste par dage brugte vi på at bearbejde alle vores nye indtryk af Myanmar. Og så fik Thomas en ny telefon af Maria i tidlig fødselsdags gave, da den nuværende havde været ved at give op i flere uger.
Globetrotter Myanmar
Nu er vi færdige med Myanmar. Det har været 3 meget spændene uger, og vi har oplevet utroligt meget.
De bedste ting vi har oplevet må være:
-
Bagan.
Bagan solopgang, Bagan solnedgang og Bagan midt på dagen, er de 3 bedste ting vi har oplevet, og det er slet ikke til at beskrive hvor utroligt flot of spændende dette område er.
-
Den uspolerede kultur.
95% af Myanmar er som det altid har været, og det er ikke til at finde andre steder i Asien. Man har her virkelig en mulighed for at opleve en kultur som ikke er påvirket af turister endnu.
-
Trek til Inle lake.
Utrolig smuk tur gennem bjergene, hvor man også oplever kulturen i Myanmar helt tæt på.
-
Pagode og motor vej i Naypyidaw.
Pagoden er langt bedre end den i Yangon da man har det hele for sig selv, ligeledes var det sjovt at komme ud på en 10 spors motorvej for at tage billeder.
-
Diskotek i Myanmar.
Vi havde ikke i vores vildeste fantasi set sådan et diskotek fandtes i Myanmar, og det gjorde kun oplevelsen bedre.
Hvis vi skal give et par gode råd med på vejen, så må det være:
-
Transport.
Der går turist busser rundt mellem alle de populære spots, men tag toget hvis muligheden kommer. Det koster meget mindre og har du mod på det, så tag en 2 klasse sammen med de lokal for en sjov oplevelse.
-
Varmt tøj.
Kalaw ligger i 1200 meters højde, hvilket betyder at der ikke er så varmt som i Bagan, der kun ligger 200km derfra. Tag derfor en langærmet og et par lange bukser med til dette sted.
-
Opfør dig lidt bedre end ellers.
Myanmar er stadig et land med nogle ret særlige love, opfør dig derfor lidt bedre end ellers. En hollandsk mand slukkede for noget religiøs musik en måneds tid før vi ankom, og for dette røg han arbejdslejer for i 3 måneder.