top of page

"LAOS"

Luang Prabang
Efter en godt og vel 30 timers bus tur kom vi endelig frem til Luang Prabang, og den stod på mad og seng da klokke var 23.


Næste dag efter en del timers søvn, tog vi ud for at se hvad Luang Prabang kunne byde på. Vi blev enige om at vi ikke ville se noget da vi havde aftalt med JJ om at mødes her. Nogen timer efter blev vi sultne og vi valgte at spise et sted med udsigt til Mekong floden. Her fik vi traditionel Laos mad som smagte rigtigt godt. Resten af dagen og aften gik med at slappe af ved poolen.

Anden dagen i Luang Prabang brugte vi på at se et tempel oppe på et bjerg midt i byen. Der var 320 trappetrin til toppen, og efter turen til Mandalay hill med 1000 trappetrin, var de ikke noget problem. På toppen kunne vi se ud over hele Luang Prabang, hvilket var flot syn. Mekong floden bugter sig langs byen og hele vejen rundt kunne man se bjerge længere væk. På vej ned fra bjerget faldt Maria i snak med en munk, hvor hun fik svar på en del spørgsmål hun havde omkring munkene. Et af spørgsmålene var om, farven på deres tøj symboliserede deres personlighed eller status. Hvilket det ikke umiddelbart var, men mere et valg af ens personlighed.

Vi fik også forklaret at man kan vælge hvor lang tid man har lyst til at være munk. Dette fangede vores interesse og det viser sig at man kan være munk fra få dage, til hele sit liv. Dog binder man sig aldrig, og hvis man skifter mening senere i sit liv kan man altid stoppe. Vi takkede munken og gik ned af bjerget langs den modsatte side. Efter templet ville vi ind og se konge paladset, men de havde siesta, og vi valgte derfor at tage tilbage til vores hostel og svømme i poolen ind til paladset åbnede igen. Efter et par timer tog vi ind til paladset for at lære noget om det tidligere kongestyre i Laos. Om aften tog vi på baren Utopia hvor vi mødte JJ igen for sidste gang, og vi fik alle sagt et på gensyn til hinanden. 

Dagen efter kom vi i snak med 2 personer til morgenmaden der ville ud til et vandfald i nærheden. Det ville vi også, og vi lejede derfor 2 scooter og kørte mod vandfaldet Kuang Sie Falls. Vi var her et par timer og selve vandfaldet var en del større end vi havde forventet. Vi gik lidt rundt i området og fandt et skilt hvor der stod ”No entry” hvor vi selvfølgelig gik ind. Her kom vi til en gammel vej hakket ud i klipperne som ledte os til en lille pøl midt i vandfaldet.

Det var mening at vi skulle bade her, men vandet var utroligt koldt så vi valgte at lade være. Efter et par timer ved vandfaldet tog vi forbi et Moon bear reservat som lå lige ved siden af. Moon bears minder meget om de Sun bears vi så på Borneo, de er bare lidt større, og deres mærke på brystet er hvid i stedet for gul. Efter dette tog vi hjem af, og vi endte dagen tidligt da vi skulle til Vang Vieng næste dag.

Vang Vieng
Vi hoppede på bussen kl. 11 og vi kom til Vang Vieng ved 17 tiden. Vi tjekkede hurtigt ind på vores hostel og gik ud for at spise. Vi havde bestemt os for god Italiensk pizza med et glas rødvin til som man kunne få i nærheden. Efter maden tog vi tilbage til vores hostel for at sove oven på den lange bus tur. 
Dagen efter havde Maria desværre fået mad forgiftning, og vi endte med at være strandet på vores værelse i 4 dage. Vi tog det sure med det søde, og Thomas nød at kunne slappe af i en længere periode uden at skule opleve noget hele tiden som vi nu havde gjort i de sidste 5 måneder. 


5. dagen, på trods af Marias mave, tog vi på tur. Vi tog ud for at se nogle grotter og nogle blå laguner. Det første sted vi endte var der 3 forskellige grotter. Vejen op til den ene af grotterne var mildest talt livsfarlig, men dette forhindre os ikke i at komme op og se den. Vi havde grotterne helt for os selv, og det var virkelig spændende at udforske dem. Efter noget tid tog vi videre til et andet sted hvor der også var en grotte. Denne grotte havde et meget stort kammer, og de 4 grotter vi var inde i brugte vi i alt 3 timer på at udforske. Efter vi havde fået nok grotte udforskning kørte vi tilbage mod Vang Vieng. Her lettede 2 luftballoner lige over os hvilket var en super afslutning på en flot og spændende dag.

6. dagen tog vi ud på Tubing hvilket er utroligt sjovt. Tubing betyder at man sidder i en badering (på engelsk tube) på floden og flyder med strømmen. Diverse bar på vejen smider så tov ud for at få en ind til bredden så man kan købe deres øl. Dette foregår i en stor gruppe, og vi faldt hurtigt i snak med 3 personer fra Tyskland.

Don Det og 4000 Island
Fra Vang Vieng til 4000 Island tog vi en sove bus. Her havde vi vores egen seng, og skulle ikke dele med 3 andre, hvilket vi var virkelig glade for. Da vi ankom til vores destination Don Det, mødte vi en dansker ved navn Papa. Han anbefalede det sted hvor han boede, som hed Mr. B Bungalows. Her fik vi en lækker lille bungalow med udsigt lige ud til Mekong floden og 2 hængekøjer ude foran for kun 50kr pr nat. Da vi begge var rimelig trætte valgte vi at ligge os i hængekøjerne resten af dagen og nyde udsigten

Næste dag havde vi bestilt en kajak tur hvor vi skulle ro til 3 forskellige vandfald og hvor vi skulle have muligheden for at se de sky Mekong delfiner. Vi startede kl. 8:30 med at få morgen mad, og en time efter skulle vi ned i kajakkerne. Der var fart på vores guider, og vi skulle alle sammen padle til. Efter noget tid kom vi til det første stop som var et mindre vandfald. Her kunne man bade, og som den vandhund Thomas er, skulle han selvfølgelig i vandet. Man skulle dog passe på strømmen for ellers kunne det gå grueligt galt. Efter noget tid skulle videre til en anden flodbred, og her hoppede vi begge i da vandet var noget mere roligt. Vandet var skønt og kølende, især når der er 29 grader og ingen vind.

Efter kort tid blev der serveret en god frokost, og da alle havde spist op hoppede vi i kajakkerne igen. Vores næste stop var midt i floden hvor vi skulle kigge efter delfiner. Efter kort tid fik vi øje på dem og vi roede stille nærmere. Vi så dem komme op rigtigt mange gange, og efter noget tid tog vi videre mod et stort vandfald ved navn khonephapheng. Det var et flot syn, og Thomas tog selvfølgelig på eventyr til nogle lidt tvivlsomme steder. Her mødte han en flok lokale som straks bød ham på en øl i byt for en række selfies. Imens sad Maria og snakkede med pigen vi delte kajak med. Da der var gået 40 minutter blev vi kørt til Naka Sang hvor vi her skulle ro til Don Det. Da vi endelig kom tilbage til Don Det tog vi til vores guesthouse, gik i bad, og derefter ud at spise.
Næste stop vores rejse vil være Cambodia.

Globetrotter Laos

Nu er vi færdige med Laos. Det har været 3 meget spændende uger, og vi har oplevet utroligt meget.

De bedste ting vi har oplevet må være:

  • Tubing

     Fordi det er sjovt at flyde i en badering.

 

  • Grotterne i Vang Vieng 

     Man kan have sin egen grotte opdagelses tur hvilket kan være lidt skræmmende og spændende. 

 

  • Luang prabang

     En utrolig flot by som bærer præg af Europa.

  • Naturen

     Er utrolig flot, det overraskede os meget.

 

  • Don Det

     En afslappet ø midt i Mekong flodens bredeste punkt på grænsen til Cambodia. 

Hvis vi skal give et par gode råd med på vejen, så må det være:

  • Transport tid

      Hver klar på at selv bus tiden siger 8 timer, læg altid 5 timer til. Transport tid i Laos er noget lort.

 

  • Tubing

      Efter tubing skal man passe på sin badering da tuk tuk chaufør ellers kan finde på at opkræve penge for at       få den retur.

 

  • Mad

     Vær lidt forsigtig med hvad du taget i din mund, da hygiejnen ikke er den bedste i Laos. 

Luang Prabang
VAng vieng
Don Det
Globetrotter

© 2016 by Maria and Thomas

  • White Facebook Icon

Tilmeld dig vores mail liste

Gå aldrig glip af en update

bottom of page