![]() |
---|
"MALAYSIA"
Tioman
I Singapore snakkede vi om at tage noget mere ø-ferie så Maria kunne få taget sit PADI Open Water dykker certifikat. Tioman ligger kun 3 timers kørsel og 2 timers sejlads fra Singapore, og har i mange år været et populært dykker spot i Malaysia. Øen er opdelt i 10 små byer som ligger helt ud til vandet i hver sin lagune, og vores lagune hed ABC. Her havde vi bestilt en bungalow i den ene ende, og da vi steg af færgen ventede en mand på en scooter med sidevogn. Her var lige plads til bagagen, så vi smed det på og tænkte vi skulle gå efter ham til vores overnatning. Næ nej, vi skulle bare op og sidde på toppen af bagage bjerget og køres helt til døren. Vejen var lige bred nok til en scooter med sidevogn, og af samme grund var der ingen biler på ABC beach, hvilket galt 9 af de 10 byer på øen.
Vores første opgave var at finde et sted hvor Maria kunne tage sit PADI kursus. Vi gik derfor ned langs vejen, og fandt efter lidt tid et 5 stjernet PADI center ved navn B&J, som så rigtigt godt og professionelt ud. Her skrev Maria sig på et Open Water kursus i 4 dage med opstart dagen efter.
Vi fortsatte derefter videre ned af vejen mod den største by på øen, hvor der fandtes et par duty free butikker vi selvfølgelig skulle kigge lidt på. Efter lidt tid i en duty free, valgte vi at vente med spiritus indkøbet indtil vi kunne slå de danske priser op på nettet. Vi købte derfor kun en enkelt øl hver, hvorefter vi gik ud af butikken og spottede 3 andre backpackere som vi gik hen til og spurgte om de ville snakke. Det viste sig at være 2 polske piger som var på tur sammen, og en tysk mand som ned Daniel som tilfældigvis også skulle dykke ved B&J som Maria. Efter en times snak blev vi enige om at mødes ved B&J om aftenen, da de fejrede 30 års jubilæum og det skulle blive ret festligt. Fest blev det også til om aftenen, og hvilke måde at starte sin ø-ferie på.
Næste dag brugte Thomas på at flade ud på stranden og i vores bungalow. Alt imens Maria ventede til kl. 14 for at komme i gang med sit kursus da hun skulle vente på 2 andre som skulle komme med den næste færge som var meget forsinket. Vi mødtes igen kl. 17 og lavede ikke det store om aftenen.
Dagen efter tog Thomas på en 3 timers trekking tur igennem junglen til en ubeboet strand. Her blev der set aber, egern og varaner. Tidevandet var også så lavt at mange koraller var kommet frem og man kunne gå ud til dem på sten for at se dem tæt på. Marias dag strakte sig fra kl. 8.30 til kl. 20, her gennemgik Maria, Alex og Christina, den teori man skal kunne for at dykke sikkert, samt hvordan man opsætter alt sit udstyr. De fik også en lille tur i poolen med udstyret på, for at prøve at trække vejret under vandet.






Vores 3 dag på Tioman, stod vi op sammen da vi begge havde ting som vi skulle nå.
Maria:
Vi startede om morgenen med at gennemgå gårdsdagens teori, hvorefter vi hoppede i svømmepølen efter en grundig gennemgang af vores udstyr. Vi skulle her lave en del øvelser, som at tage masken af og på igen under vand, og finde vores eksakte vægtløshed uden at bevæge os. Efter en middagspause hoppede vi i vores udstyr igen, og gik ned til havet for at komme i vandet. Her lavede vi øvelser i 10 min hvorefter vi svømmede lidt rundt og så klovnefisk, cuddlefish og meget andet. Efter havet skulle vi have vores afsluttende eksamen og vi bestod selvfølgelig alle 3.
Thomas:
Jeg drog ud for at undersøge om det var muligt at sende pakker fra øen, samt for at købe lidt spiritus vi havde fundet ud af var ½ pris i forhold til Danmark. Jeg havde ikke lavet nogle planer for resten af dagen, men havde set der var folk tilmeldt noget snorkling ved Crystal beach. Jeg nåede lige tilbage til at komme med på denne tur som var med en fransk familie på 4 og en mand fra USA. Vi havde 4 planlagte steder at snorkle, og vi startede ved en lille ubeboet ø som have noget godt rev tæt op overfladen. Stedet efter var lidt bedre, da jeg her så en lille haj på en meter komme svømmende forbi. Det 3 sted vi snorklede fik jeg set en stor skildpadde, og der var her en god dybde til at afprøve hvad jeg havde lært til fridykning. Dette nød jeg, og jeg fik nogle gode dybe dyk ned under store klipper, man kun kunne skimte fra overfladen. Det 4 sted vi stoppede var knapt så godt, og jeg valgte derfor at blive i båden da jeg havde fået nok de 3 første steder.
Den sidste hele dag på Tioman skulle vi begge ud og dykke fra morgenen af.
Maria:
Efter morgenmad tog vi vores udstyr på og gik direkte ud i vandet. Her skulle vi lave nogle flere øvelser, både under og over vandet. Derefter svømmede vi rundt på revet og så på fisk og koraller. Efter 40 minutter var det tid til at komme op da vores tanke var ved at være tømt for luft. Vi gik så hurtigt op til B&J, skiftede tanken, og gik tilbage i vandet igen. Her lavede vi nogle flere øvelser, bl.a. brugen af kompas under vand og immetering af at være løbet tør for luft. Efter de sidste øvelser tog vi igen en tur rundt på det nærliggende rev indtil vi skulle op til overfladen.
Thomas:
Der var skrevet 14 personer på til de 2 dyk som foregår om morgenen, vi skulle derfor med deres største båd, som desværre også var den langsomste. Efter en times sejlads kom vi ud til vores første dyk som blev kaldt Fan Canyon, her så vi mange forskellige fisk som, map pufferfish, black blotched pocupine fish, bandig sea snake og store bat fish. Et dyk på 54 minutter ned til 24 meter. Det næste dyk var 15 minutter derfra ved Batu Melang. Her så vi 2 skildpadder som kom meget tæt på os, i deres søgen efter mad. Vi havde her også nogle klipper vi kunne svømme under, hvilket altid er underholdende.
Da vi begge mødtes igen ved B&J var det tid til vores første dyk sammen. Her skulle vi ud med deres speedbåd til Soyak. Vi blev sat sammen som ”dive buddys”, og efter buddy check hoppede vi i vandet. Vi havde et rigtigt godt dyk og vi fik set en skildpadde, og taget en masse billeder af vores tur. Vi spiste aftensmad sammen med Alex og Christina, og efter maden satte vi os ved B&J for at få en øl og fejre at pigerne havde bestået deres PADI Open Water kursus.









Melaka
Vi ankom sen eftermiddag til vores hostel som vi havde booket i forvejen, da det havde fået rigtigt gode anmeldelser. Vi blev også taget utroligt godt imod af ejerne, og fik den helt store gennemgang af hvad der var at se og opleve i Melaka. Vi tog så ud for at finde noget aftensmad et sted som vi havde set på tripadvisor. Restauranten foregår her ved at man bliver placeret ved et bord med en stor gryde BBQ lignende væske, og måden det foregår på er ligesom ved fondue. 1 spyd kostede 2 dansk kroner, og der var alt fra broccoli og ris til hummer og hjerter. Efter maden tog vi ned mod kanalen som går igennem Melaka for at få en cocktail. Vi blev virkeligt overrasket over hvor hyggelig byen var nede ved kanalen, og kunne nemt kende den hollandske stil som også findes i Amsterdam.
Dagen efter besluttede vi os for at se byens varemærker, nemlig de gamle engelske og hollandske kirker. Efter lidt kultur som selvfølgelig skulle ligge op toppen af en stor bakke kom vi forbi et stort indkøbscenter hvor vi hurtigt gik ind for at blive kølet af i deres aircondition. Her endte vi med at købe lidt tøj og bruge lidt tid i spille arkaden. Om aftenen spiste vi lige overfor hotellet, hvor et ungt par ved et gadekøkken lavede noget utroligt lækkert svine og kylling kød med ris. Eftersom det var weekend, var en stor del af det indre chinatown lukket af for at gøre plads til et weekend marked. Efter lidt osen, faldt vi over en spansk tapas bar, og vores trang til et glas vin kom frem igen. Da vi kom ud af tapas baren stødte vi på tyskeren Daniel som vi havde snakket noget med på Tioman. Vi fik et par øl sammen, og besluttede efter nogle timer at tage på MIXX som er en natklub. Vi ankom kl. 1.45, kun for at finde ud af at klubben lukkede kl. 2. Vi faldt så i snak med nogle Indere som studerede i nærheden og som også ledte efter et sted at tage hen. Så gik jagten ellers på en natklub, men efter næsten 2 timer valgte vi at opgive og tage hjem i seng.






Efter den lange nat sov vi til over middag hvorefter vi valgte at tage i biffen for at se film. En biograf billet kostede kun 15 kr, men til gengæld er de eneste popcorn de sælger med karamel, eller wasabi, føj. Vi købte derfor nogle kylling nuggets og en pose chips. Efter filmen, spiste vi aftens mad for derefter at tage ind og se en mere film. En 100 % afslapningsdag som vi begge nød godt af efter dykning og trekking på Tioman.
Om søndagen gik vi igennem det indiske kvarter, hvorefter vi endte ved en stor ny bygning med lejligheder og shopping muligheder. Deres aircondition trak igen i os, og tilfældigvis blev der afholdt et japansk manga cosplay show, som var ret så underholdende at se på. Efter afkøling gik vi hele vejen tilbage til byen, hvor vi kom forbi nogle forskellige templer og moskeer som vi kunne komme ind og se. Om aftnen tog vi igen ind for at se på nat marked, hvor vi gik rundt indtil de lukkede.






Mandag var vores sidste dag i Melaka, og vi skulle med en bus kl 22. Vi kunne heldigvis få opbevaret vores ting ved vores hostel imens vi gik rundt i byen. Vi manglede at tage kanal turen, og havde bevidst gemt det det om mandagen da weekend prisen var noget højere.
Efter kanal turen kom vi i tanke om at vi havde set en skibs kirkegård som kunne være sjov at komme ud og se. Vi huskede også at være kommet forbi et sted hvor man kunne leje en elektrisk 2 personers Renault på time basis.
Turen i den lille bil var bedre end skibskirkegården som ellers var målet. Og efter 1 time og 100% drejede hoveder fra de lokale afleverede vi bilen med et smil på læberne. Kl. 21 blev vi hentet af en taxa som kørte os til Melaka bus terminal hvor vi så skulle med en bus til Kuala Lumpur lufthavn. Vi ankom kl. 00.15, og vidste vi skulle vente til kl. 04 før vi kunne tjekke ind til vores fly som afgik kl. 6.25. Så meget søvn blev det ikke til den nat






Sandakan, Sepilok, Borneo.
Efter vores tidlige fly fra KL ankom vi før middag i Sandakan på Borneo. Sandakan er i sig selv ikke meget ved, men det er et godt udgangs punkt til flod ture i Borneos jungle omkring Kota Kinabatangan, og til at besøge et orangutang optræningscenter i Sepilok.
Vi havde fået fortalt af Thomas forældres genboer at man kan sove ude i junglen, og dette var noget vi skulle prøve. Vi snakkede derfor med hostel ejeren som var utrolig hjælpsom, han foreslog os at tage på et homestay ved nogen han kender i 3 dage og 2 nætter ude i junglen. Dette lød virkeligt spændende og bestilte sådan en tur som også var noget billigere end hvad vi ellers havde kigget på. Vi fik også fortalt hvordan vi skulle komme ud til Sepilok og se orangutanger på en billig måde. Vi brugte resten af dagen på at gå rundt i Sandakan til nogle steder af historisk værdi, hvilket for det meste desværre var godt faldefærdigt.



Dagen efter skulle vi med en bus kl. 8.30 for at komme ud til Sepilok. Til morgenmaden 30 minutter før snakkede vi med en pige ved navn Christina som også havde tænkt sig at tage bussen kl. 8.30, og vi aftalte derfor at følges ad. På vej til Sepilok fandt vi ud af at Christina også skulle til det samme homestay i Kota Kinabatangan som os.
Vi ankom kl. 9.15 og vidste at der ville foregå en fodring kl. 10.00 som vi selvfølgelig skulle se. Vi valgte dog først at tage ind til deres ”vuggestue” hvor der er opstillet nogle legeredskaber de unge aber kan lære at klatre ved hjælp af. Det er vigtigt at de unge orangutanger lære at de ikke skal gå på jorden til når de skal slippes fri i junglen igen. Der arbejder derfor en del frivillige hvis job selvfølgelig er at tage sig af aberne, men også skræmme aberne op i redskaberne igen, til stor underholdning for tilskuerne.
Efter vuggestuen gik vi hen til fodringsplatformen hvor der allerede befandt sig 30-40 andre turister. Man kunne allerede se en orangutang mor med dens unge vente lidt derfra. Efter få minutter kom der en park ranger med en stor spand mad, og orangutangen kom hurtigt hen for at spise. Orangutangen og dens baby brugte de næste 5-10 min på at spise de friske frugter, hvorefter de forsvandt ind i junglen hvor de kom fra (intet af orangutang genoptrænings centeret er hegnet ind, og alle orangutanger er frie til at tage hen hvor de vil). Efter dette gik vi igen til vuggestuen og kiggede på de unge orangutanger i en times tid. Det var nu begyndt at regne lidt og vi valgte at se en kort film om centeret samt spise noget middagsmad.






Efter middagsmaden og det værste regn var ovre, tog vi ud for at se et andet genoptræningscenter, denne gang med sol bjørne. Borneos sol bjørn er den mindste bjørne race i verden, og en fuldvoksen han bliver kun ca. 120-130 cm høj og kommer til at veje 30-40 kg. Af samme grund har sol bjørnen været et yndet kæledyr, er blevet udrydningstruede og bliver stadig handlet på det sorte marked. Efter vi havde læst de forskellige facts om sol bjørnen, gik vi ud på en gangbro 3 meter over jorden som førte mod sol bjørnenes opholdssted.
Her så vi en flok på 5 bjørne siddende i et træ og spise nogle nyplukkede frugter. Vi så også en flok unger lege på jorden, og de så virkelig søde ud. Efter vi fik set Borneos sol bjørn valgte vi at tage hjem af. Vi aftalte med Christina, at vi skulle mødes oppe på vores hostels tag terrasse og få et glas whisky med cola. Her sad vi et par timer indtil vi valgte at gå ud og spise aftensmad på det lokale marked som viste sig at være utrolig godt.






Kl. 6 om morgenen sejlede vi op af floden, mod en lille sø hvor vi ikke havde været før. Her så vi forskellige aber og fugle på vejen, samt en fisker som så ud til at have været i gang flere timer. Da vi ankom på søen, fik vi vores morgenmad som Mariati havde pakket ned til os, mens vi så på dyrelivet overalt omkring os. Efter maden vendte vi langsomt tilbage til vores homestay, hvor vi nu skulle gøre os klar til et trek ude i junglen.
Vores hovedmål for trekking turen var at se vilde orangutanger, og Mariati’s bror Moose vidste nogenlunde hvor de befandt sig. Da vi var kommet 30 min ind i junglen kunne man luge stanken af urin, orangutang urin. Efter 10 min lytten og videre gang måtte vi erkende at orangutangerne var kommet for langt foran os, og vi havde forspildt vores chance for at se dem på dette trek. Stadig i godt humør kom vi ud af junglen 2 timer efter vi gik ind, og vi havde nu flere timer før vores næste aktivitet, et nat trek.
Wahid og Thomas besluttede sig for at fiske i floden, og da det begyndte at regne 1 time senere, fortsatte de bare i bade tøj. Der blev fanget en del fisk, et par blev smidt ud igen, et par blev gemt til aftensmaden, og katten Bin-bin snuppede en enkelt til middagsmaden. Imens drengene fiskede, fandt Christina og Maria de små kyllinger og ællinger frem, og kælede lidt for dem med udsigt til floden.
Efter aftensmaden var det på med alt udstyret, lange bukser skubbet ned i strømperne, lang trøje og pandelampe. Der er nemlig mange igler i junglen om natten, og ingen af os havde lyst til at give ufrivillig blod på vores aften trek. Vi så desværre ikke noget nævneværdigt på vores aften trek, kun nogle få insekter blev det til, men vi havde alligevel en god tur da vi fik mange spændende fakta fortalt af Mariati omkring junglen.
Om aftenen sad vi og snakkede alle 4, og efter lidt tid gik snakken ind på flagermus og hvordan de tit fløj igennem den overdækkede platform vi sad på. Thomas besluttede derfor det måtte være muligt at fange en så vi kan kigge nærmere på den. Han fandt en stor plastic kuppel med net mønster og stillede sig tilrette hvor de ofte kom igennem. Efter 1 min kom der en flagermus og Thomas rakte hurtigt kuppelen ind foran den, for så at føre den ned til jorden og fange flagremusen. Det skulle dog ikke helt gå som tænkt. Flagermusen havde så meget fart på at den slog sig selv ud, da den fløj ind i kuppelen og drattede derfor livløs ned på gulvet. Heldigvis kunne man se dens lille mave bevæge sig når den trak vejret, og efter ca. 2 min kom den så meget til sig selv at den kunne flyve videre ud i natten.






Vores sidste dag startede med endnu et morgen cruise. Efter 10 min blussede Moose båd motoren ned og kiggede mod et træ som stod helt ud mod floden. Så fik vi alle øje på den, en stor orangutang han sad bag nogle grene og gnaskede frugter i sig. Det var helt fantastisk at se denne abe sidde i et træ bare 10 meter fra os, uden så meget som at ænse vores tilstedeværelse.
Efter 10 min sejlede vi stille videre, hvor vi også fik fortalt at der kun er 1 han orangutang pr 2 km flod, så vi var meget heldige at have set ham så tæt på. Efter 5 minutters sejlads var der igen en orangutang, denne gang en ung hun dog lidt længere væk end den store han fra før. Da vi sejlede tilbage noget tid efter, blev vi hurtige enige om at dette var den bedste oplevelse i hele Borneo ind til videre. 45 minutter efter vi kom tilbage til vores homestay, skulle pakke vores grej for at nå bussen til Kota Kinabalu og videre til Mulu. Vi tog afsked med Christina og Wahid som desværre ikke skulle samme vej, og da Mariati satte os af ved busstationen, tog vi også afsked med hende og sagde mange tak for en utrolig oplevelse.












Næste morgen kl. 11 blev vi hentet af vores værts fætter, som skulle transportere os ud i Borneos jungle omkring Kota Kinabatangan. Sammen med os 3 var en amerikaner ved navn Wahid. Køreturen var lang så vi fik snakket en del, og havde det sjovt på vejen der ud, med Østrigsk slager musik som en af emnerne. Da vi endelig kom frem til vores homestay blev taget imod vores vært som hed Mariati.
Her forklarede hun om programmet for de næste 3 dage hvor vi skulle på forskellige trekking og båd ture. Efter programmet blev vi indlogeret på nogle små værelser og fik serveret frokost i deres warung ved floden. Lidt tid efter frokosten skulle vi på vores første river cruise op ad floden. Vi startede på hoved floden, og efter 10 minutter drejede vi fra til et lille flod udløb med en bredde på ca 4 meter. Her gik ikke mere end 5 min før vi så en stor næsehornsfugl som er blandt Borneos største fugle. Den jagtede en flyvende hund som er en af de største flagermus i verden, og kan have et vingefang på næsten 2 meter. Det var fedt at se vilde dyr komme susende forbi os på floden, og Mariati sagde også at vi var meget heldige at have set sådan en jagt.
Efter lidt tid kom vi forbi en stod flok næseaber som var ved at søge ud i træerne over floden for at sove. De så utroligt sjove ud med deres store næser, og man kunne nemt se mange karakteristiske træk som minder om dem mennesket har, både i udseende og væremåde. Et stykke tid og 3 flokke aber senere, vendte vi om og tog tilbage mod vores homestay. Vi fik så serveret aftensmad før vi skulle ud på vores aftens cruise. Her var det Mariati’s bror, Moose som sejlede os rundt. Om aftenen kommer der et helt andet dyreliv frem, og vi tog derfor den samme rute som om dagen. Vi havde alle vores egen lommelygte eller pandelampe med, da der ellers er total mørke. På denne tur så vi forskellige virkelig flotte isfugle, som vi kom inden for få meter af. Vi var også så heldige at se et par krokodiller, som ellers er et meget sky dyr. Da vi kom hjem gik vi alle tidligt i seng, da vi skulle på morgen tur kl. 6 næste morgen.
Gunung Mulu National park
Mulu, som området i almindelig tale bliver kaldt, er et afsides bjergområde midt i Borneos regnskov. Her findes nogle af verdens største limstens grotter, som strækker sig flere hundrede kilometer under bjergene. I den største af grotterne sover flere millioner flagermus hver dag.
Vi ankom kl. 14 sammen med kun 5 andre i et fly med plads til 100 mennesker. Lavsæsonen var på sit højeste, og dette kunne vi også mærke på vores homestay hvor der kun boede 2 svenskere. Efter indkvartering gik vi 15 min ned til nationalparkens hovedkontor hvor alle ture og oplevelser arrangeres for hele området. Her bookede vi en aften tur samme aften, og valgte derefter at gå en tur i junglen langs noget som blev kaldt, botanical walk.
Efter gåturen fik vi noget aftensmad, hvorefter vi var klar til vores aften tur. Her gik vi efter en guide, med 6 andre og prøvede at spotte dyr og insekter i mørket. Vi var begge i utrolig god træning fra vores nat ture i Kota Kinabantang, og vi spottede kæmpe insekter og edderkopper. Efter i vores nat tur gik vi hjem i seng da vi næste dag havde booket en tur i nogle af de berømte grotter.






Kl. 8.45 skulle vi mødes ved parkens hovedkontor, hvorefter vi i en gruppe af 10 mennesker gik ned til nogle både som skulle fragte os langs floden til clearwater og wind cave. Vi startede med wind cave, hvor vores guide fortalte os omkring måden disse grotter er skabt, og stadig udvikler sig. Wind cave er en tør grotte og kommer derfor ikke til at udvikle sig særligt hurtigt mere, de staklakitter og staklamitter som findes overalt vokser kun med 1 mm pr 10 år. Efter en flot tur rundt i wind cave, gik turen videre mod clearwater cave som har en undergrunds flod inden i sig. Clearwater cave var kæmpe stor, og man kunne ikke se enden selvom der var oplyst hele vejen ind. Vi gik rundt i denne grotte på gangbroer i ca. 45 minutter før vi kom ud igen, og vi havde kun fået set en brøkdel af grotten. Efter et kort stop udenfor grotterne gik turen tilbage til HQ og middagsmad.
Efter en times pause skulle vi igen mødes ved parkens HQ, hvor vi nu skulle til Langdan og Deer cave. Her skulle vi først gå 3 km igennem skoven hvor vi startede med Langdan cave. Denne grotte var væsentligt mindre end de 2 andre grotter vi havde været i, men den var rigtig flot og virkede helt hyggelig.
Her så vi også nogle små flagermus hænge i loftet helt tæt på, og efter 20 minutter var vi kommet rundt i grotten. Nu var turen kommet til den mest berømte grotte, Deer cave. Berømmelsen skyldes grottens kæmpe størrelse. 7 jumbo jets kunne befinde sig i åbningen på en gang, og indtil 2014 var det verdens største opdagede grotte. Det er også i denne grotte hvor der befinder sig ca. 4 millioner flagermus, der hver aften kommer ud for at jage insekter.
Allerede på vej mod grotten kunne man lugte stanken af guano (flagermus lort), og den blev ikke bedre jo nærmere man kom på indgangen. Heldigvis var grottens enorme størrelse nok, til at man ikke lagde mærke til stanken af guano inde i den. Også her gik vi rundt på gangbroer lavet af træ, og vi fik af vide at der hver dag er rengørings personale inde og gøre rent, da vi ellers ville vade rundt i bjerge af guano. Da vi nåede et stykke ind i grotten bad vores guide os om at slukke lyset og kigge efter, men ikke gøre dette selv. Han rakte derefter hånden ned til guanoen og samlede en flok tusindben op i det. Han slukkede så sit lys som var det sidste, og vi stod i total mørke.
Herefter trykkede han forsigtigt på de tusindben han havde samlet op, og de begynde at lyse lige så kraftigt som grønne knæklys. Efter 30 minutter mere i grotten var vi kommet igennem turist delen, og vi var ved indgangen igen. Vi blev nu ført ned til bat observatorium hvorfra vi kunne se de 4 millioner flagermus komme ud af Deer cave om kort tid. Efter 15 minutter kom den første ”bat tornado” til syne med ca. 10.000 flagermus, og kort efter fløj de ud af grotten på insekt jagt. Herefter kom flok efter flok af flagermus ud, og efter næsten 1 time var alle 4 millioner flagermus kommet ud af grotten.















Dagen efter brugte vi på at snakke med nogle svenskere som var på det samme hostel som os. Om aftenen gik vi sammen mod park indgangen for at få noget aftensmad. Da vi havde spist og kom tilbage til vores hostel, var der en samling af 10 lokale og 7 turister fra vores hostel som sad og drak og snakkede ude i fællesområdet. Vi blev straks henvendt af en lokal som bød os på et glas hjemmelavet risvin.
Dette skulle vi selvfølgelig prøve, og det smagte mest af alt om en blanding af mousserende vin og ris. Så deti kunne have været meget værre. Her sad vi med de lokale de næste par timer og drak øl og risvin. Der blev også hentet nogle flasker 10 års gammel ris vin som have skiftet fra den grumset hvide farve, til klar brun, som en flaske brandy. Det smagte også i den retning, og det er bestemt noget vi godt kunne drikke igen engang.



Den næste morgen vågnede vi lidt trætte op, men vi skulle først være klar kl. 13 til adventure caving. Vi havde booket 3 timer adventure caving med et hollandsk par i en grotte kaldet racer cave. Kl 13 mødte vi op ved parken og vi fik udleveret klatre udstyr, hjelm og pandelampe. Herefter skulle vi sejle små 1 minutter til indgangen af racer cave. Vi tog vores udstyr på og fik en gennemgang af hvad der skulle ske, og hvordan vi skulle opføre os når vi kom ind i grotten.
Adventure caving er som i nok kan regne ud, en udforsknings tur, hvor man skal kravle, klatre og klemme sig gennem grotten. Vi startede med at skulle gennem en smal passage ca. 30 cm bred, og lige på den anden side trådte man ned i en stor vandpyt, så var vi i gang. Der gik heller ikke mere end 15 min mere før vi skulle have vores klatre udstyr spændt fast i et tov imens vi klatrede ned af en næsten lodret godt fugtig væg. Det tog os ca. 1.5 time at komme ind til enden og på vejen så vi krabber, slanger, flagermus, fårekyllinger, og store edderkopper.
Alle dyr var blinde inde i mørket, og flere af dem levede kun i disse grotter, og havde tilpasset sig livet i mørket gennem millioner af år. Da vi kom ud igen efter 2.5 time var vi alle godt smurt ind i mudder, og kunne ikke vente med at komme hjem og få et bad. Om aftenen var vi godt trætte efter dagens tur, og gik tidligt i seng til en film på computeren.
Den 4. november havde vi bestilt et fly fra Mulu til Kota Kinabalu, og fra Kota Kinabalu til Tawau, til den lette sum af 400 kr. i alt. I lufthavnen fik vi sagt farvel til de lokale fra vores risvins aften, der hhv. arbejdede som security, i baggage håndtering eller på landingsbanen. Og vores tur i Mulu var nu afsluttet for denne gang.






Kuala Lumpur
Vi ankom til KL den 7. november kl. 19, dagen før Marias 28 års fødselsdag. Her havde Thomas bestilt et hotel som Maria ikke måtte vide noget om, og turen fra lufthavnen foregik derfor med stor spænding. Efter 5 minutters gang fra en metro station lige i centrum kom vi til PNB Perdana Hotel & suites. Her blev vi indlogeret i en 75m2 suite, med stor stue, eget køkken og bad med badekar. Vi blev hurtigt enige om at efter vores 2 uger med koldt vand på Borneo, var det tid til et varmt karbad, med et godt glas burbon.
Dagen efter var det Marias fødselsdag, og vi besluttede at bruge dagen på lidt sightseeing og shopping. Ved eftermiddags tid satte vi os på en hyggelig bar og fik os en vellavet cocktail. Her ringede vi til Marias forældre så de kunne få sagt tillykke da vi ikke var sikker på hvornår tiden ellers blev til det. Om aftenen havde Thomas bestilt bord på skillet @ 163, som skulle være en af de bedste restauranter i KL. Da vi ankom kl 18.30 var vi de eneste i restauranten, og vi blev taget godt imod og vist hen til et hyggeligt bord. Vi blev enige om at bestille deres 5 retters menu med tilhørende vin menu.
Efter den første appetizer, og forret med hummer, var restauranten fyldt godt op. Alligevel fik vi 2 ekstra retter af kokken helt gratis, og det hele smagte fantastisk. Da vi var nået igennem de 5 forretter, hovedretten, et stort glas champagne, hvidvin, og rødvin var det tid til dessert. Thomas havde oplyst dem om at vi var kommet for at fejre fødselsdag, og da de kom ud med dessert tallerknen, sang 3 tjenere en kort sang for Maria, og tændte en lille fontæne på vores bord. På tallerknen var der skrevet happy birthday med chokolade, og Maria fik udleveret en lille hammer med et forvirret blik. Tjeneren hældte så flydende nitrogen ud over desserten og der kom en stor omgang damp op. Maria skulle så slå desserten i stykker, hvorefter tjeneren hældte varm chokolade sovs ud over den.
Vi sluttede aftenen af med en god drink på en rooftop bar med udsigt til de berømte twin tårne som er helt lyst op om aftenen.
Vores sidste dag i KL brugte vi sammen med Christina som vi mødte i Sandakan, her tog vi 3 og en englænder ved navn Desmond i Sunway lagoon. Sunway lagoon er et kæmpe vandland med over 30 vand ruchebaner, samt zoo og mini forlystelsespark. VI havde en virkelig god dag, og vi næsten fik prøvet samtlige ting. Kl. 18 lukkede parken selvom vi godt kunne have brugt et par timer mere. Om aftenen fik vi en øl og en drink sammen, og vi fik sagt farvel til Christina for anden gang.
Tidligt om morgenen d. 12 november tog vi flyet ud af Malaysia og videre til Chiang Mai.









Globetrotter Malaysia
Nu er vi færdige med Malaysia. Det har været 5 meget spændene uger, og vi har oplevet utroligt meget.
De bedste ting vi har oplevet må være:
-
Orangutanger
Vores møde med en stor han orangutang, som sad og spise aftensmad 10 meter fra os.
-
Dykning på Tioman.
Maria fik taget PADI Open Water, og vi fik vores første dyk sammen hvor vi også så skildpadder.
-
Mulu
Et Unesco område med 350km grotter, og 4 millioner flagermus.
-
Melaka.
Gammel Europæisk koloni som tydeligt bære præg herfra.
-
Kuala Lumpur.
En noget billigere udgave af Singapore, men stadig med fantastisk arkitektur og shopping.
Hvis vi skal give et par gode råd med på vejen, så må det være:
-
River cruise
I Sandakan arrangeres river cruises på Kota Kinabantang floden, men vent med at bestille til i kommer hertil, og find et homestay ikke en lodge.
-
Tioman færge
Som mange ved er man i asien ikke punktlig, så hvis man bliver fortalt man skal komme 1 time før til færgen, så gør man det. 50 personer missede deres færge og den næste gik først 3 dage senere. over alt.
-
Påklædning
Ferie på Borneo kræver en anden påklædning end resten af asien. Lange bukser, lange trøjer, hat, gode vandresko, regntøj og måske endda igle sokker kan være en god ide at tage med.