top of page

"FILIPPINERNE"

Manila

Vi ankom d. 12. december i Manila. Vi oplevede ikke rigtig noget i Manila da vi havde en del praktisk ting som vi skulle have gjort.  Vi havde hørt at filippinerne er rigtig glade for buffeter, og vi besluttede derfor at vi skulle prøve sådan en. Efter lidt søgen fandt vi Dads buffet. Denne buffet var den største vi nogensinde havde set og prøvet. 300 forskellige retter, og alt hvad man kan drikke for kun 113 kr. pr. mand. Derudover er Manila ikke er særlig spændene by, og vi fandt derfor hurtigt et fly til Coron.

Coron

D. 15. december ankom vi til Coron lufthavn, der var lige så lille som lufthaven i Mulu. Bagage båndet var lavet ud af træ, og folk skulle give deres bagage nummer for at få deres bagage.

Efter vi fik udleveret vores bagage, hoppede vi ombord på en bus der kørte os ind til vores hostel. Her havde vi valgt kun at booke en nat, da det er 3 km væk fra hovedbyen.  Da vi havde indlogeret os i vores værelse tog vi en tricycle ind til Coron by. Her gik søgen efter et bedre og billigere sted at bo, samt at få booket et ”Advanced Freedive course” til Thomas.  Vi ankom til butikken Coron Freedivers, her blev vi taget imod af Paula og Cat. Thomas havde allerede besluttede at han ville tage et advanced course, men Maria havde ikke helt fundet ud af om hun skulle tage freedive beginer eller ”PADI open water advanced”.  Cat (ejeren) forklarede hvad fridykning var og sagde bagefter at Maria skulle tænke over hvad hun ville for ikke at lægge pres på. Vi gik derefter lidt rundt i Coron by, og Maria besluttede i en samtale med Thomas at det vil være smartere at tage et fridyknings kursus i stedet for er ”PADI open water advanced”. Vi gik derfor begge hen til Coron Freedivers og meldte os til hver sit fridyknings kursus. 

Efter fridyknings booking gik søgen på et nyt hostel. Efter at have besøgt 10 steder i byen fandt vi et rigtigt godt sted hvor vi bookede et værelse til dagen efter. Vi tog derefter tilbage til vores hostel hvor der tilfældigvis var universitets fest lige ved siden af. De samme sange blev spillet indtil kl. 2-3 om natten og vi kunne ikke vente med at komme videre.

 

Næste morgen, efter en knap så god nattesøvn, tog vi videre til vores nye hostel. Vi fik indlogeret os hurtigt, og tog derefter videre for at leje en scooter med semi automatisk gear. Scooteren tog vi ud mod nogle nærliggende hot springs vi havde hørt om. Da vi ankom til hot springs var der ingen mennesker udover os, og vi nød godt af stilheden. Vandet var ca. 38 grader varmt, og med en luft temperatur på 30, og en brændende sol, blev det hurtigt en meget varm fornøjelse. 45 minutter efter blev vi enig om at vi havde fået nok, og vi skulle videre til en strand. Før vi forlod hot springs området så vi en masser krabber med kun en stor klo, dette skulle vi have et billede af og vi jagtede krabber med vores kamera til stor fornøjelse for folkene i billetlugen.Vi tog videre til Cabo strand. Det var desværre ikke den bedste stand, men vi valgte alligevel at tage lidt sol, og snorkle lidt. Efter et par timer tog vi tilbage til vores hostel og slappede af resten af dagen.

Næste morgen kl. 9 startede vi begge på hvert vores fridyknings kursus. Det foregik 30 minutters sejlads væk i Barracuda lake.

Thomas: Da vi var ankommet til Barracuda lake satte Cat og jeg os ud til enden af båd broen hvor jeg skulle have min undervisning. Jeg fik først en gennemgang af ”mammalian diving reflex” som alle mennesker har. Herefter fik jeg forklaret hvordan ”diaphragm contractions” føles, hvorfor vi får dem og hvordan jeg skal reagere når jeg føler jeg ikke har mere luft og de begynder. Jeg skulle så øve ”static apnea” som på dansk betyder at holde vejret. Her holdte jeg vejret i over 4 minutter fordi Cat hjalp mig gennem min trang til at trække vejret også efter contractions var i gang. Efter lidt vejrtrækning gik vi i vandet og vi startede med små 12 meter. (Allerede efter 6 meter forekommer der et omvendt thermocline, hvilket vil sige vand temperaturen stiger pludseligt. Fra 25 grader til 30 grader på 6 meter, og nede på 13-14 meter skiftede vandet igen pludseligt til 38 grader). Cat sagde at der var en overraskelse til mig når jeg nåede 13-14 meter, og jeg tænkte at enten blev det lidt varmere eller lidt koldere. Og som Cat havde sagt fik jeg en stor overraskelse da jeg ramte de 38 grader, og jeg var lige ved at tro jeg skulle brænde op. Efter lidt grin på overfladen, fik jeg gennemført et par dyk på 15 meter og dybere skulle vi ikke til denne træning.

Maria: Efter vi var ankommet til Barracuda lake, forklarede min instruktør Paula hvad fridykning er og hvad vi skulle øve i dag. Jeg lærte diverse tekniker og efter en del prøvelse gik vi i vandet. I vandet udførte vi de teknikker jeg havde lært. Desværre havde jeg en lille forkølelse, så jeg havde svært ved at udligne i mine øre.  Men Paula forklarede at hun kunne se på min krop og min ”mentalitet” at jeg var en fighter og ikke havde lyst til at give op. Følelsen i kroppen ved at komme ned, er utrolig underlig og ubehagelig, da det føles som om man er ved at drukne, men dette vendte kroppen sig hurtigt af med.  Efter vi var færdig med første dag fik jeg at vide fra Paula at jeg kom ned på 9,3 meter, og det var jeg utrolig stolt over. Selvfølgelig får man nogle lektier for, så dem gik jeg i gang med det samme da vi kom hjem.

 

Anden dagen af fridykning kursus

Maria: Anden dagen startede vi i klasse værelset hvor vi øvede nogle andre øvelser end dagen før. Efter nogle timer tog vi så ud igen til Barracuda lake. Her lavede vi nogle af de samme øvelser som dagen før, men denne gange var der ingen øre problemer, og jeg kunne udligne mine øre. Denne dag kom jeg ned på 15,3 meter hvilket jeg var utrolig stolt over. I slutningen af vores session fik jeg forklaret Paula at nogle gange udligner jeg uden at bruge mine hænder når vi dykker duckdive, hvilket er hovedet først. Hun forklarede at jeg skulle prøve at svømme lidt som en ”havefrue” og vibrere hovedet op og ned imens jeg svømmede. Dette virkede for mig helt naturligt og jeg kan nu udligne uden at bruge mine hænder, hvilket Thomas ikke kan.

 

Thomas: Efter vi havde sagt godmorgen gik Cat og jeg ned til havnen hvor vi skulle have dagens undervisning. Her lærte jeg nogle nye vejrtræknings øvelser som jeg skal bruge for fremtiden, for at få mest mulig luft til mine dyk. Efter 1.5 times undervisning tog vi mod Barracuda lake hvor vi skulle starte med Negativ Pressure Static Apnea. Dette foregår ved at man udånder alt luft i lungerne og dykker ned til ca. 1 meter, efter kun 5 sekunder kan man ikke få luft og diaphragm contractions begynder. Op til overfladen træk vejret ind, pust ud, tæk vejret ind, pust alt ud og ned til 1 meter igen. Denne øvelse lavede vi i 5 minutter, og det er 5 lange ubehagelige minutter. Hvor ubehagelig denne øvelse end måtte være, så er den virkelig god, og den gør ens mentalitet klar til trangen man får til at trække vejret. Vi lavede herefter nogle exhale dives hvor man laver en normal breathe up og tømmer så 40% af luften ud af lungerne før man dykker ned. Dette er faktisk ret behageligt da man ikke skal bruge så mange kræfter på at komme ned. Jeg kom her ned på 18 meter som var min tidligere bedste, og kun med 60% luft i lungerne. Efter exhale dives lavede vi et par normale full lung dives, hvor jeg nu hurtigt kom ned på 22 meter.

 

Tredje og sidste dag af fridykning kursusset

 

Maria: Tredje dag var for mig en ekstra dag om jeg ikke skulle give noget for, og jeg fik mulighed for at se Thomas gøre sine øvelser. Dette var for mig utrolig skræmmende og samtidig sjovt. Efter Thomas øvelser havde vi Foto og Video sessionen sammen hvilket var fedt.

 

Thomas: Min sidste dag på Advanced kursusset havde jeg Paula som instruktør, da Cat havde andre skrevet op. Efter vi var ankommet til Barracuda lake gik Maria, Paula og jeg derfor sammen i vandet, og jeg skulle starte med 5 minutters Negativ Pressure Static Apnea igen (Jubii). Efter nogle exhale dives til 18 meter var det tid til full lung dives. Her satte jeg igen en personlig bedste med en dybde på 25 meter som jeg ramte 2 gange. Efter træningen tog vi finner på og Maria og jeg lavede duck dives imens Paul filmede det hele.

 

Efter vores fridyknings kurssuser tog vi en afslapnings dag for at restaurere kroppen. Hvis der interesse for at tjek deres hjemme side så tryk på linket ved siden af: freediving-coron

Da afslapnings dagen var ovre, havde vi booket en Ø hop tur. Vi havde valgt tur B, som var en tur til 3 snorkel steder med en god strand og søen Twin lake. Twin lake er lige som Barracuda lake hvor det bliver varmer jo længere ned man kommer. Alle stederne var fantastiske og vi fik afprøvet vores nye fridyknings ”skills”. Thomas fik sig en ny ven, en lille sød hundehvalp som var rigtig rigtig tørstig. Efter vores Ø hop tog vi op til Rocksteady som er et dykker center, her bookede vi 3 dyk til næste dag.

Vores dyk med Rocksteady, var 2 stk. anden verdens krigs vrag på hhv. 5-12 meter og 12-20 meters dybde samt et dyk i Barracuda lake. Under vores første dyk så vi en elektrisk musling og andre specielle hav dyr. Derudover svømmede vi igennem vraget hvilket var lidt grænse overskridende for Maria, men en fed oplevelse. Ved vrag nr. 2 så vi sø slanger og store stenfisk, men ellers ikke noget specielt. Da vi kom til Barracuda lake skulle vi kun dykke i vores badetøj eftersom vi kom til at dykke i de 38 graders varme vand, efter kun 5 minutter begyndte man at svede under vandet og man kunne ikke vente til man kom op på 13 meter og 5 grader koldere vand.

Efter vores dyk var vi så heldig at være inviteret til julefest ved Rocksteady, dette var vi selvfølgelig frisk på at deltage i. Desværre var vi begge trætte efter vores dyk, og vi faldt i søvn da vi kom hjem. Vi kom derfor for sent til maden, men vi deltog stadig i en fest leg som var utrolig sjofel. Det var en stole dans hvor kvinderne havde en banan imellem benene, og mændene skulle så gribe efter bananen når musikken stoppede. Og den mand som ikke fik banan var ude af legen. Det var vældigt sjovt og vi sluttede af med at gå grinende i seng.

Vi havde besluttet os for at holde juleaften i Coron, og for at spise noget der minder om dansk mad, gik vi ud for at finde grillet gris som bliver spist meget på Filippinerne. Dette fandt vi også, men det tætteste vi kunne komme på kartofler var pomfritter som vi så måtte nøjes med. Efter middags maden skulle Maria se ”the nightmare befor christmas” som hun gør hver juleaften.  Efter de få danske traditioner tog vi ned til Paula hvor vi her fejrede vores juleaften med sød kage, kylling, svin, spaghetti dessert, vin, øl og rom og cola. Sasha og Linus som også er tilknyttet Coron freedivers var her også, og vi hyggede os alle 6 hele aftenen.

Dagen efter tog vi mod El Nido hvor vi skulle tage imod Lene og Kynde den 27 december.

El Nido

Vi havde en hel dag i El Nido før Lene og Kynde skulle ankomme, men Thomas havde døjet lidt med sit øre et par dage og tog derfor til lægen. Her viste det sig at han havde fået øre betændelse, og måtte derfor ikke få vand i øret de næste 7 dage.

Lene og Kynde ankom kl. 12, og vi stod klar til at modtage dem i den lille lufthavn. Vi havde dog lidt problemer med at komme ind i lufthaven da det hele er et åbent område omgivet af et stort hegn. Efter lidt snak med en sikkerhedsvagt i en port, fik vi lov til at køre på vores scooter ind langs landingsbanen til arrivals. Vi stod her klar med skilt hvor der stod Lene og Kynde.

Efter vores modtagelse, tog de en tricykel tilbage til hotellet vi skulle bo på og vi hentede vores bagage fra vores tidligere overnatningssted. Efter vi fik indlogeret os på vores hotel tog vi ud for at leje en scooter til Lene og Kynde. Vi kørte herefter nord på, op til Nacpan beach. Her fik vi frokost, og Kynde og Maria var ude i bølgerne. Efter et par timer der tog vi videre til El nido hvor vi havde besluttede os for at se solnedgangen fra en nærliggende strand. Da solen var væk hoppede vi på scooterne igen, og tog tilbage til hotellet. Her tog vi et hurtigt bad og gik derefter ud for at spiste og bookede en Ø hop tur.

Ø hop tur A

Morgenmaden den 28. bestod af brød med leverpostej som Lene og Morten havde taget med. Det var virkelig savnet, og vi var vældig glade.

Første stop på tur A var the small lagoon. Da vi ankom, blev vi enige om at dette stop var noget af en turist fælde, da de mente man skulle leje en kajak for at se lagunen. Lene, Maria og Kynde valgte at snorkle fra båden og ind til lagunen. Desværre var lagunen ikke noget specielt og de valgte at snorkle omkring båden hvor der var mange koraller og fisk. Næste stop var hvor Robinson blev filmet, her sad vi kun båden og nød hvordan naturen havde formet klipperne.

Derefter blev vi sejlet videre til en strand hvor vi havde frokost. Vi havde en sjov og underlig oplevelse til frokost. På vores båd var der nemlig en ret tyr amerikansk dreng, og lige pludseligt gik han hen til et bord og tog en bid af en kylling og lagde det tilbage bagefter. For det ikke skulle være nok med det, så var det en anden gruppes mad, og de stod tilbage med åben mund ligesom os.  Vi havde endda lige set ham spise en is og en stor pose chips, og forældrene så heldigvis også ud til at blive helt flove. Efter frokosten gik vi rundt på stranden, her fandt vi en stor musling som vi ville ønske vi kunne tage med hjem. Tilslut tog vi hen til the secret lagoon som var en lille sø man kunne svømme ind til gennem et lille hul i klipperne.

Da vores tur var slut og vi havde fået et bad tog vi ud og spise et sted Maria og Thomas havde prøvet. Her fik Lene og Maria mulighed for at tegne på væggene med en sort tusch.  Maden smagte godt, og vi besluttede herefter at tage hjem og spille et spil Lene havde taget med.

Ø hop tur B

Før vores tur startede, ventede vi alle ved El Nido strand. Der var meget vente tid, men vi var så heldig at kunne lege med en lille sød hund hvalp, som nok var 4 uger.

Vores først stop var et virkelig godt snorkel sted, hvor vi også havde mulighed for at se skildpadder. Her var vi i 40 minutter, og vi fik set en del fisk. Maria fik også lige vist sine fridyknings egenskaber. Efter vores snorkling blev vi sejlet over til Snake Island, her så vi aber som godt kunne være farlige, men det følte vi ikke noget af. Vandet var fantastik og der skulle selvfølgelig tages en masse billeder.  Vi fik af vide at øen hed Snake Island fordi selve øen var formet som en slange og ikke fordi der var slanger på øen.

 

Næste stop var vores frokost hvor Maria og Lene skulle have en Buko (kokosnød). Efter frokost blev vi vist en lille hule som var utrolig smuk, da man virkelig kunne se hvordan naturen havde formet klipperne. Det at komme ind i hulen var ikke så nemt da man skulle trille sig ind, både siddende og liggende. Morten og Thomas fik sig derfor et par billige grin da pigerne skulle ind i hulen

Vores sidste stop var 7 commando beach, eller standen lige ved siden af. Her var sandet hvidt og lækkert. Vi brugte tiden på at ligge i hængekøjerne, og plaske rundt i vandet. Vi sluttede El Nido af med at købe en italiensk pizza, og næste dag gik turen til mod Bohol og Alona beach.

Alona beach

31 December, nytår. Vi havde alle 4 aftalt at vi ville holde nytår på en strand med palmer. Så vi tog til Alona beach. På vej derhen sejlede vi en færge, bus og en jeepy, og vi kom derfor rigtig til at side med de lokale som var rigtig snaksaglige.  Inden vi kom til Alona beach var vi lige et smut inde i et stort shopping center. Her skulle Lene og Maria købe en kjole til nytåres aften, de fandt hver især 15 kjoler der skulle prøves, og til sidst en som skulle købes hver. Da pigerne var færdige, var det drenges tur til at shoppe. Ikke efter tøj, men efter nytårs drikkelse. Efter 2 timer hoppede vi på en jeepney som kørte os til vores hotel.

Her tog drengene ud efter fyrværkeri, imens Lene og Maria pyntede vores værelser og veranda. Imens Lene og Maria pyntede verandaerne, kiggede ejeren af hotellet meget underligt på hvad vi lavede, men især deres børn fandt det hele meget interessant. Efter lidt tid viste Lene og Maria børnene hvordan man pustede serpentiner ud, og derefter fik de nogle serpentiner så de også kunne prøve. Efter oppyntning gjorde vi os nytårs klare, og vi mødtes herefter inde på Lene og Kyndes værelse hvor vi hyggede og i et par timer med truthorn, champagne og 90 års fødselsdagen. Vi gik herefter på restaurant for at få noget spise, og vi kom til at sidde ved svensk par, som vi snakkede lidt med. Maden var desværre ikke den bedste men humøret var stadig højt. Kl. 22 gik vi alle 4 ned på Alona beach hvor vi her ventede spændt på at fyrværkeriet skulle starte. Da klokken slog 12 blev alt lys og musik slukket og vi fik set det flotteste fyrværkeri.

Næste dag var med lidt nytårs tømmermænd, men på trods af at vi ikke have det perfekt tog vi alligevel ned til stranden for at slappede af. Vi skulle også finde et sted hvor vi kunne dykke dagen efter, og efter det var ordnet tog vi det roligt resten af aftenen.

Dykning i Alona

Vi havde bestilt 2 dyk i Alona, omkring Balicasag island som skulle være noget af det bedste i området. Morten havde taget dykker bevis hjemme i Danmark, og hans virgin dive skulle tage her.

Vores 2 dyk var langs en klippevæg med masser af koraller på 10-18 meters dybde.  Da vi hoppede i vandet var vi så heldig af se en del skildpadder som var kæmpe store. Vi så også masser af flotte fisk, som Nemo fisken, murene ål, sø slanger og endda et par drage fisk. Efter vores dykning tog vi tilbage til vores hotel hvor vi slappede og pakkede vores ting da vi næste dag skulle til Oslob og Moalbol.

Oslob og Moalbol

Kl. 5:30 blev vi hentet med en tricykel, og derefter transporteret til vores båd. Det tog 3 timer at blive fragtet over til Oslob fra Alona beach. I Oslob skulle vi se hvalhajer. Da vi ankom til stedet hvor hvalhajerne var, blev vi enig om at det mest af alt lignede en zoo, men lige meget, vi skulle selvfølgelig se dem tæt på.  Vi fik så et nummer da der var stor kø. Og da vores nummer blev råbt op, gik vi alle sammen hen til båden som sejlede os ud i bugten. Vi havde fået af vide, at vi havde 40 min med hvalhajerne og vi måtte ikke have solcreme på eller røre dem, for ellers var det en tur i spjældet. Trods det virkede som en zoo, var vi alle fascineret over hvor store hvalhajerne var, og det var fedt at kunne svømme med dem.

Efter de 40 min var gået tog vi videre til Moalboal, som var næste stop på programmet hvor vi havde en enkelt overnatning. Vi var blevet fortalt at der er massevis af sardiner lige uden for kysten og det var noget som var specielt at se. Så på med badetøjet igen, og ud og snorkle. Kanske rigtig der var et hav a sardiner, så mange at man ikke kunne se bunden. Imens vi snorkede kom der en havskildpadde, som Maria og Kynde kom tæt på og fik nogle kanon billeder.  Resten dagen brugte vi på at slappe af på stranden, da vi næste dag skulle canyoning. Canyoning er hvor man hopper, glider, rutsjer og klemmer sig igennem klipper ned i vandfald.

Canyoning i Moalbol

Dagen før havde vi bestilt oplevelsen Canyoning.  Vi blev samlet op nær hvor vi boede og der efter transporteret til en anden lokation. Her skulle vi alle underskrive et dokument til tilfælde af død, og vi fik herefter udleveret hjelm, redningsvest og sikkerhedssko. Efter dette blev vi fragtet på en motorcykel op til start punktet.

Thomas og Marias chauffør kørte ekstremt vildt, så vores adrenalin pumpede allerede. Da vi ankom til start punktet skulle vi gå 1-2 km langs bakker og ned af stejle trapper. Derefter startede vi med at hoppe fra 7 meters højde, og rutsje ned af en klippe. Der var mange forskellige højder vi kunne hoppe fra i løbet af vores tur, 7, 9, 12 og 15 meter, og vi hoppede alle fra højderne. Det var især grænse overskridende for Lene da hun har højde skræk, men på trods af det, sprang hun ud fra 15 meter, hvilket var super gået, og vi alle var stolte over at vi have gjort det. Da vi var færdig med canyoning tog vi en bil til Bohol for at komme videre til Borracay.

Borracay og Kalibo

Sol og strand hvad mere kan vi sige. Efter vi havde tjekket ind på vores hotel, tog vi direkte ned til stranden vi slappede af resten af dagen. På stranden var der masser som lavede ”sandslotte” med Borracary og selvfølgelig skulle vi have et billede af det. 

Næste dag var det Lene og Kyndes 10 års dag, og det mest af dagen slappede vi igen af på stranden. Lene og Maria skulle dog lige ud og finde en flot kjole til Lene som hun kunne have på om aftenen.  Efter shopping tur tog vi tilbage til hotel for at gøre os klar til om aftenen, da Lene og Kynde havde inviteret os ud og spise på Sea Breeze. Her havde de en stor og virkelig god buffet ligesom den vi havde fået i Manila, så der var noget vi alle kunne lide. Efter maden tog vi på en bar hvor de havde vandpibe og rigtig god lounge musik. 

Dagen før vi skulle til Kalibo, slappede vi igen af på stranden, og vi havde aftalt at vi skulle på Borracay toilet og på dværg bar. Om aften startede vi derfor med at gå mod Borracay toilet. Dette var noget af en koncept restaurant. Ens stole i restauranten er toiletter og man får maden serveret i miniature toiletter, badekar og bideter. Derudover var der et kæmpe toilet som vi selvfølgelig skulle have foto shoot i. Efter vi blev færdige på toilettet, tog vi videre til dværg baren. Her blev vi hurtigt enige om at det var svært at vide hvor man skule kigge hen, da vi ikke havde lyst til at stirre på alle dværgene der rendte rundt og serverede. Vi sluttede vores sidste aften af med at spille lidt spil på vores hotel.

Næste dag tog vi til Kalibo. Vi havde læst at i Kalibo, blev der afholdt Filippinernes største festival og dette skulle vi selvfølgelig være med til. Lokal befolkningen går rundt i alle gader og spiller på masser af trommer og andre instrumenter, samtidig med at de er klædt ud. Det var en flot oplevelse og alle kostumerne var meget farve fulde. Vi blev alle enig om at med den larm som de kunne lave, måtte de få høreskader før eller siden da ingen af dem gik rundt med ørepropper.

 

Sidste dag på filippinerne var vi i Manila, her tog vi på shopping tur (især Maria og Lene) imens drengene var i spille arkaden. Efter en del timer tog vi alle til lufthavnen, og her tog vi afsked med vores 2 dejlige venner.  Og vores rejse gik videre mod Vietnam

Globetrotter Filippinerne

Nu er vi færdige med Filippinerne. Det har været 4 meget spændene uger, og vi har oplevet utroligt meget.

De bedste ting vi har oplevet må være:

  • Coron.

     Dejligt sted at dykke og tage fridykning hos Coron freediver

 

  • Hvalhajer

     Utrolig store og fantastike fisk, fedt at kunne være kun en meter fra dem.

 

  • Canyoning

     Hvem har ikke lyst til at få afprøvet sine grænser ved at springe fra 15 meter ned i sø.

  • Borracay

     Fantastik sted hvis du bare vil slappe af på en lækker strand

 

  • Maden.

     Er faktisk ikke så kedelig som vi havde fået at vide, utroligt lækkert især deres barbecue gris.

Hvis vi skal give et par gode råd med på vejen, så må det være:

  • Manila.

      Der er ikke så meget at se på, brug kun en dag eller to her.

 

  • Tiden

      Brug længere tid end bare en måned på Filippinerne, da der er så meget at se.

 

  • Bagage

     Minimere bagagen da alle indenrigs fly tager ekstra for check in baggage.

Coron
EL nido
Alona Beach
Oslob
Borracay
Globetrotter

© 2016 by Maria and Thomas

  • White Facebook Icon

Tilmeld dig vores mail liste

Gå aldrig glip af en update

bottom of page